Forlader du Facebook, vinder tosserne

Søren Espersen(DF) meddelte i den forgange uge, at han forlader Facebook p.g.a. den forråede debattone.

espersen

Også programmet ‘Ti Stille Kvinde’ på DR2, viser eksempler på, at tonen er ekstra hård – her mod de kvindelige politikere. Der er fokus på en forrået debattone, hvor smålige, grænsende til ondskabsfulde typer gemmer sig bag skærmen og har fundet vej til bl.a. Facebook for at komme af med deres galde.

Det er givetvis noget alle politikere, debatører og kendisser med markante holdninger m.v. har oplevet – muligvis mere nu end før. Men løsningen må aldrig være bare at forlade Facebook. Løsningen er heller ikke, at man bare skal acceptere tonen, som en ‘ekspert’ slår til lyd for i avisen.dk.  Løsningen er at sætte sig ind i mediet, bruge mediets redskaber og tage magten over sin egen tilstedeværelse på mediet.

Tidligere blev “tosserne” i den offentlige debat sorteret fra af diverse redaktører. På sociale medier kan alle komme til orde, og her har tosserne fundet en ny kanal, hvor de blot skal råbe lidt højere og være lidt mere markante end alle de andre, for at der bliver lagt mærke til dem. Derfor kræver det også en helt anden håndholdt indsats fra politikerne eller andre kendissers side.

Facebook kræver tid og indsats. Hvis man tror, at man kan være på Facebook og undgå kritik, fordi journalistfilteret ikke er tilstede på Facebook, så bliver man slemt skuffet. Man kan ikke blot skrive sit synspunkt og trænge igennem til sine følgere uden udfordringer. Facebook kræver aktiv moderation, og man må bruge mediet på mediets præmisser. Man skal tage stilling til, hvilken rolle man vil indtage via mediet – også med de muligheder, der er for at styre debatten.

Man kan ikke være på Facebook og være ven med alle. Er man en offentlig person, skal man have en profil for at holde kontakt med familien og de nære venner, og så skal man etablere en side til den offentlige debat. En side giver netop mulighed for at styre debatten. På en side kan du moderere, måle og administrere fuldt ud. Du styrer selv om følgerne kan sende dig private beskeder. Du styrer selv om følgerne kan lave egne opslag på din side. Du har et aktivt spamfilter, hvor du selv kan blackliste en lang række ord, og så kommer indlæg indeholdende de ord aldrig til syne på siden. Og til sidst har du det ultimative værktøj, nemlig at blokere tosserne fra siden.

Brug værktøjerne. Tag styring over din side og moderér aktivt. Lav også et kodeks for siden, som ligger synligt tilgængeligt. Så er spillereglerne klare. Det er misforstået, at alle skal have lov at skrive frit, og som de har lyst til. Din side og din tilstedeværelse på Facebook er din egen, og du bestemmer reglerne. Brug den ret og styr debatten. Så kan du igen få brugbare input fra dine reelle følgere. Dem, der faktisk er der, fordi de nyder den direkte adgang til dig som person. Dem, som har konstruktive input at bidrage med, og som kan være en gevinst for dig i dit daglige arbejde.

Husk derfor disse 5 konkrete råd:

  • Lav et kodeks, hvor du tydeliggør spillereglerne for din tilstedeværelse
  • Brug Facebooks værktøjer for aktiv spamfiltrering
  • Moderér kommentarer og indlæg på siden, spammarkér eller slet.
  • Udeluk dem, der ikke kan overholde spillereglerne
  • Gør tydeligt opmærksom på indlæg, der er på grænsen, svar igen og bed folk respektere sidens kodeks.

Tosserne er der stadig, som de altid har været, og de har også andre veje end Facebook til at ytre deres tåbeligheder – og trusler skal naturligvis politianmeldes. Men netop med et medie som Facebook har du rigtig gode muligheder for at styre debatten og stadig få rigtig god værdi af den tid, som du bruger.

Derfor sæt dig ind i mediet i stedet for at vælge debatten fra.


Da bøffen brændte på…

Jensens Bøfhus oplever lige nu en sand “shitstorm” på forskellige sociale medier efter at have vundet en navnestrid mod Jensens Fiskerestaurant.

Sagen er en klassisk sag om den store kæde, der vinder over den lille mand – og på de sociale medier holder man altid med den lille mand.

Jeg skal ikke her gøre mig klog på de juridiske aspekter af sagen, men man kan blot konstatere, at Jensens Bøfhus har et alvorligt imageproblem efter den her sag.

Jensens egen Facebook-side vælter det ind med meget negative kommentarer på alle de tråde, folk kan komme i nærheden af.

jensensFB

Jensens har ikke en chance for at trænge igennem brugernes kritiske og hårde kommentarer, og siden er pt. helt ubrugelig for dem i deres normale markedsføring omkring deres brand.

Også deres Instagram-hashtag kampagne er overtaget af brugerne:

2014-09-20 11.12.57

Truspilot kan Jensens snart ikke få dårligere ratings, og på Wikipedia forsøger brugere hele tiden at ødelægge artiklen omkring Jensens Bøfhus:

JBwikiHos Trustpilot har man af samme grund nu lukket for anmeldelser på jensens.com, og også på jensensboefhus.dk siden. På Wikipedia hersker heldigvis for Jensens et brugerdemokrati, som sikrer, at forkerte påstande fjernes hurtigt, men det gemmes i versioneringen, og sagen er nu også omtalt her til evig påmindelse og skade på Jensens image.

På Facebook er kritikken taget til og der er opstået sider, der lige frem opfordrer til boykot af Jensens Bøfhus.

Den heftige brugergenerede storm forstærkes kun af, at medierne har fået øje på det og omtaler det i flere artikler.

Jensens Bøfhus står derfor nu i en situation, hvor deres kommunikationskanaler på nettet, udover egen hjemmeside, er ubrugelige. Deres image har lidt alvorlig skade i forhold til alle former for søgning på deres navn, hvad enten det er en søgning på Google, Trustpilot eller andre steder.

Sagen er alvorlig for Jensens Bøfhus, fordi de er efterladt med egen hjemmeside som eneste kommunikationskanal, de kan styre. Det er særlig kritisk for en restaurant som Jensens Bøfhus, da hjemmesider ikke er stedet, hvor potentielle gæster henter deres anbefalinger til, hvor man skal gå hen at spise. Her er venners anbefalinger, søgning på Google, anmeldelser på nettet osv. afgørende for valg af restaurant.

Men hvad kan Jensens så gøre?

Jensens er nødt til at gå i offensiven. Det nytter ikke noget at ignorere sagen på Facebook. Jensens burde for længst have lavet en opdatering på Facebook, hvor de forklarede sig. Jeg er helt med på, at kritikerne ikke havde købt forklaringen. Men Jensens skulle have brugt tid på at besvare alle de spørgsmål, der kommer. De skulle sørge for at interagere med alt og alle, så potentielle gæster, nysgerrige sjæle og historiehungrende journalister ikke oplever larmende tavshed, men derimod oplever en virksomhed, der kommunikerer og kan stå inde for, hvad man gør.

Jensens har formodentlig opbygget en stor kunde databaser med mobilnumre og e-mailadresser, som bør anvendes til at kommunikere ud til alle tidligere kunder.

Det vigtige er, at Jensens hurtigst muligt vinder magten over egne medier tilbage igen og sørger for, at den megen kritik ikke står uimodsagt. Det kræver 24/7 indsats fra starten af og til det løjer af.

For stormen skal nok aftage igen, og bordene hos Jensens vil sikkert være lige så fyldte i morgen, som de var i forgårs. Men Jensens har nu fået et problem med deres image. Det kommer til at kræve en del pleje at sikre, at de igen har et bredt anerkendt image, som dem med den gode whiskeysovs og de billige bøffer. Og ikke som nu at være dem, der tryner den lille mand, der aldrig har gjort nogen fortræd og bare ville sælge nogle fisk…

Jensens Bøfhus er nødt til at gå i offensiven og vinde magten tilbage over hashtagkampagnen på Instagram, Facebookopdateringerne med konkurrencer og de mange sider, hvor man kan anmelde sit besøg hos Jensens. Det kræver blod sved og tårer, og de skal i gang nu.


Mere isvand, tak!

#icebucketchallenge er blevet en sand landeplage i USA, hvor skuespillere, politikere, sportsfolk og kendte udfordrer hinanden og andre til at hælde en spand isvand over sig selv indenfor 24 timer. Hvis de ikke gør det, skal de donere 100$ til alsa.org. Udfordringen har vist sig at være en kæmpe succes. Der er på nuværende tidspunkt indsamlet 31,5 millioner $. Samme periode sidste år blev der indsamlet 1,9 millioner $. Den virale effekt af kampagnen har fået over 600.000 nye bidragsydere til at melde sig som donorer til organisationen.

Det er endnu et eksempel på. at man skal huske at inddrage og indtænke sociale medier i alle kampagner. Sociale medier er det, der kan give din kampagne den virale gevinst. Det er via sociale medier, at du, i princippet uden at bruge en krone, kan opnå en eksponering og en omtale, som du ikke havde turdet tænke på.

Denne kampagne tog for alvor fart, da New Jersey guvernør Chris Christie udfordrede Facebooks stifter Mark Zuckerberg som igen udfordrede Bill Gates. Det gav kampagnen en lidt anden retning, for nu var det ikke længere nok at hælde isvand udover sig selv. Microsoft stifter Bill Gates lavede en ret så kreativ video, og NHL spiller Paul Bissonnette tog udfordringen til helt nye højder.

Kampagnen fik dog et twist i går, da skuespiller Charlie Sheen valgte en helt anden tilgang til udfordringen.

Måske er kampagnen så småt ved at toppe, om end tidligere præsident George W Bush netop har taget udfordringen og udfordret sin forgænger Bill Clinton. Og om den alternative udfordring fra Charlie Sheen giver kampagnen et nyt boost, eller endnu en tidligere præsident overhældt med isvand er vejen frem, er vi meget klogere på om et par dage.

Kampagnen viser de sociale mediers styrke, og den beviser, at rammer du ideen, så får du en eksponering, du aldrig havde turdet drømme om – måske helt uden at bruge en krone på kampagnen.

En mulighed, som danske patientorganisationer, nødhjælpsorganisationer osv. bør gribe for at skabe opmærksomhed om sig selv.

En udfordring, som handler om at skinne igennem mængden af øvrig information, som vi bombarderes med. Kampagnen skal være lidt skæv og alternativ, og du har brug for nogle gode ambassadører til at starte den. Så snart ideen er der, så skal kampagnen målrettes sociale medier, du kan ikke bare genbruge aviskampagnen eller tv-kampagnen. Vil du skabe et ordentligt tryk og ramme mange mennesker,  så skal du og dine ambassadører have en vinkel på sociale medier med i jeres kampagne.

Alene tanken om at booste indsamlingskontoen med næsten 30 millioner $ ekstra, bør få kreativiteten på de sociale medier i femte gear!


Er store bryster altid godt?

Beklager, men indlægget handler egentlig slet ikke om store bryster, men om at lokke flest mulige ind på ens hjemmeside via sociale sites. Det gælder om at få mange klik og ikke mindst at få mange delinger på det man skriver. Fordi, mange klik og delinger = mange læsere = øget eksponering = bedre mulighed for at sælge reklamer = god forretning!

Og her virker store bryster. Eller sensationelle og chokerende overskrifter, der i sidste ende lover mere end de holder. De kaldes upworthy eller clickbait overskrifter. Navnet upworthy stammer fra Upworthy.com der er et website, der blev startet i 2012, og som har til formål at sprede historier viralt. Her bruges alle tricks også meget teasende og sensationelle overskrifter som eksempelvis: “To Help The World’s Kids Stay Healthy, People Got Thinky, And What They Came Up With Is Super-Smart“. Og det virker. Indholdet deles i et væk på sociale medier. Upworthy tendensen og dens følger blev beskrevet i en spændende artikel i The Guardian, som dog konkluderer, at når et seriøst medie som CNN troede, de kunne bruge teknikken til at trække læsere ind på CNN’s sider, så blev der reageret kraftigt fra læsernes side.

Tendensen er også set i danske medier – MetroExpress: Mor ledte efter påskeæg i haven med sin søn og gør chokerende fund eller Ude & Hjemme: SE VIDEO: Gadehund redder livet – og så sker det utrolige …. Der skrives en chokerende/sensationel overskrift for at trække læsere til artikler med indhold af den delbare slags for at få reklamekronerne til at klinge i kassen. Og hvis det virker, så er det måske værd for alle at kopiere ”upworthy vejen” for at få mange klik, mange delinger og måske en masse kroner i kassen?

Det korte svar er nej. Det er ikke en farbar vej for meget andet end underholdningssites. Og der er da også en mere og mere fremherskende modreaktion. På Twitter er kontoen SavedYouAClick vokset ret meget i år. Her leveres en service, hvor clickbaitagtige tweets bliver besvaret med, hvad der reelt gemmer sig af indhold bag overskriften. De har også lavet en hjemmeside, hvor alle tweets er samlet. Her udstilles det useriøse i at bruge den type blikfang hvor indholdet ikke lever op til forventningerne.

Skal man have succes på de sociale medier, så handler det om indhold. Ordentligt indhold. Det er naturligvis fint nok, når mærker som Cult eller Red Bull giver den gas med store bryster, vilde tricks og andet blikfang for at tiltrække læsere. Det forventes og passer til deres målgruppe. Men det dur ikke, hvis DR, Tv2, JP, Berlingske eller sågar Maersk gør sig i clickbaiting. Her forventes seriøst indhold, der ikke behøver upworthy clickbait overskrifter for at trække læsere ind. Her skal det være indholdet, der driver forretningen – ikke behovet for at tiltrække mange læsere og tjene penge på reklamevisninger. Indholdet skal modsvare overskrifterne, og indholdet skal passe til mediet. Ellers forsvinder de læsere, som man er afhængig af. De læsere, der skal læse og dele dit indhold og i sidste ende vende tilbage, når der er nyt at fortælle.

Her er 5 konkrete tips til at sikre godt indhold:

  • Definer din målgruppe og respektér dit brand
  • Skriv specifikt til mediet fremfor at kopiere samme indhold på forskellige platforme
  • Skriv en god og relevant tekst, der kan tiltrække Google søgninger. Grafik eller video er ikke nok
  • Overskriften skal holde, hvad den lover.
  • Sørg for indhold af høj kvalitet, så deler læserne det og bliver automatisk dine ambassadører

 

Og, hvis man skal holde, hvad man lover i overskriften .. så må jeg vist lige levere den her billedsøgning!


Gratis WiFi styrker image

Efter en ferie indser man værdien af ordentlig og gratis WiFi. Hoteller og restauranter, der tilbyder det, er heldigvis i stigning. Og det er godt, for det kan kun være til deres fordel.

Når man planlægger sin ferie i dag og ikke hopper på en pakkerejse, så finder man gerne sit hotel via hotels.com, booking.com eller lignende. For mit vedkommende er det et krav, at hotellet skal have gratis WiFi, og jeg læser naturligvis anmeldelser fra andre gæster om, hvordan de har oplevet WiFi’en. Jeg har blandt andet kunne læse anmeldelser om, at WiFi’en på 3. sal er elendig, og på den måde kan jeg som minimum sikre mig, jeg ikke kommer til at bo på 3. sal, hvis jeg vælger det hotel. For når jeg er på hotellet, vil jeg gerne have ordentlig net, så jeg kan planlægge, hvad jeg skal se i området – gerne med hjælp fra eksempelvis tripadvisor.com. Og jeg vil gerne finde de gode lokale spisesteder – eksempelvis med brug af yelp.com og foursquare.com.

Pointen er nemlig, at ferier planlægges i dag online. Politikens gode gamle Turen går til er blevet til research on location via TripAdvisor, hotels.com, booking.com, Facebook, Twitter, Yelp og så videre.

Her er derfor et par tip og gode råd til hoteller, restauranter eller turistattraktioner:

Tænk over din virksomheds tilstedeværelse online. Du skal sikre dig, at virksomhedens profil på hotels.com, TripAdvisor, booking.com og Yelp er opdateret. Her skal være gode billeder og tekst, der afspejler det, man kan forvente hos dig. Du skal se på anmeldelserne fra dine gæster og om nødvendigt rette op på det, som gæsterne brokker sig over. Deltag aktivt i debatten og fortæl, at der nu er rettet op på den dårlige WiFi på 3. etage, så du ikke unødigt mister de kunder, der ikke gider at bøvle med det.

Husk du er i konstant konkurrence. Måske vælter kunderne ind i juli og august, men du er i også i konkurrence årets øvrige måneder. Du skal tage de sociale medier seriøst og være tilstede online, lytte, følge op, rette op og sørge for at vise, hvor lækkert et hotel, du tilbyder, eller hvor god maden på din restaurant er.

Netop fordi du har et lækkert hotel eller laver fantastisk mad på din restaurant, så vil du jo gerne have,at flere kommer til at kende til det. Derfor skal du have gratis WiFi til dine gæster og kunder. Du skal opfordre til, at de tjekker ind på Facebook, Yelp, Foursquare osv.. Du skal opfodre til, at de deler billeder på Instagram. Du skal opfrodre til, at de anmelder dig på TripAdvisor, Yelp m.v. Gør du det det nemt for dine gæster, så vil de også gerne kvittere med en anmeldelse og dele billeder af hotellets skønne udsigt og middagens fantastiske anretning.

Kort sagt:

  • Sørg for at have opdaterede profiler på hotels.com, booking.com, TripAdvisor, Yelp og andre steder, der er relevant for dig
  • Følg op på anmeldelser, kommentarer og det, der bliver sagt om dig online
  • Sørg for tilgængeligt gratis WiFi og opfordr dine kunder til at dele deres oplevelse hos dig
  • Udvikl et unikt hashtag, som dine kunder kan bruge. Så kan du nemt overvåge og indsamle de gode oplevelser, der deles.

Det er gratis reklame og værdifuld viden med et minimum af indsats!


A4 forstår ikke sociale medier

Ugebrevet A4 har begået en undersøgelse, der viser, at partierne i rød blok har større gennemslagskraft på sociale medier end partier i blå blok.

Udover at undersøgelsen jf. Troels Runge ser ud til at have problemer med validiteten af datagrundlaget (Edit 18/6 – 2014: Troels Runge har overbevist A4 om problemer med datagrundlag og de har indsat korrektion i deres artikler. De fastholder dog konklusionen så resten af indlægget her holder stadig),

så er undersøgelsen desværre alt for forsimplet, da den alene behandler antal opdateringer på Facebook og antal tweets på Twitter. A4 konkluderer, at antallet af opdateringer er identisk med gennemslagskraft på de sociale medier. Intet kunne være mere forkert. Bare fordi man slår mange gange, er det ikke ensbetydende med, at man slår igennem!

Lad os tage Benny Engelbrecht(S) som eksempel. Han bliver fremhævet i en artikel hos BT her. Når Benny Engelbrecht skriver et tweet, har han pt 4.318 følgere, der potentielt ser hans tweet – og naturligvis endnu flere, hvis han bruger gængse hashtags. Når Venstres Kristian Jensen skriver et tweet, så har han et potentielt publikum på pt 10.308 følgere, der ser hans tweet. Nok har Benny Engelbrecht skrevet mere end dobbelt så mange tweets som Kristian Jensen, men til gengæld er der mere end dobbelt så mange på Twitter, der gerne vil læse Kristian Jensens budskaber. Hvem har mon mest gennemslagskraft her?

Det samme gælder for Facebook. Hvis man ikke har en fanbase at nå ud til. Hvis man ikke kan engagere det publikum, man har. Hvis man ikke kan opbygge sit netværk. Så kan man skrive alle de opdateringer, man orker. Det kommer man ingen vegne med.

Sammenligner man på Facebook Benny Engelbrecht med Konservatives Mai Mercado, der begge har nogenlunde det samme antal likes, så er det værd at ligge mærke til tallet talking about.

Benny Engelbrecht

Screenshot af Benny Engelbrechts Facebookside 17. juni 2014

Mai Mercado

Screenshot af Mai Mercados Facebookside 17. juni 2014

De tal viser tydeligt, at Mai Mercado over den seneste uge er væsentligt bedre end Benny Engelbrecht til at engagere sit tilsvarende antal likes. Netop på Facebook har antallet af likes væsentligt mindre betydning end engagementet på siden.

Det er naturligvis altid rart at have et stort antal likes, men hvis man ikke kan engagere sine likes og ikke kan skabe engagement på sine posts på Facebook, så gør det ingen forskel.

Ser man eksempelvis på Benny Engelbrecht og Mai Mercados seneste tre posts, så skaber Mai Mercado klart mere engagement med sit content, flere likes, kommentarer og delinger.

Graf over data hentet fra Facebook

Data er hentet fra Benny Engelbrecht og Mai Mercados Facebooksider 17. juni 2014

Det er ganske enkelt alt for forsimplet at konkludere, at antallet af opdateringer på Facebook og tweets på Twitter afgør politikernes gennemslagskraft. Der er brug for et mere grundigt analysearbejde af engagementet på både Facebook og Twitter for at kunne sige noget kvalificeret om politikernes gennemslagskraft.

Hvis Mai Mercado er bedre til at engagere sit publikum over 4 dage, end Benny Engelbrecht er over 2 dage, hvem har så egentlig mest gennemslagskraft?

Engagement og effektiv udnyttelse af det netværk, som man har opbygget, er i langt højere grad det, som betyder noget for gennemslagskraften. Antallet af opdateringer er ligegyldigt, hvis ingen alligevel ser det.


Får du noget værdifuldt ud af Twitter?

Jeg medgiver gerne at jeg tidligere har ment at Twitter var spild af tid. Der er ikke nogen tilpas stor brugermasse og man har ikke de fede værktøjer som man har på eksempelvis Facebook.

Jeg mangler både muligheden for at kunne lege med annoncer(Det er muligt, bare ikke i DK endnu) og jeg mangler et ordentligt statistikmodul. Jeg vil gerne ha et samlet overblik over hvordan mine tweets performer. Ikke bare om det bliver retweeted eller favourited, men om der faktisk er nogen der ser det man skriver. Det der på Facebook kaldes reach. Det ville give en indikator af om man tweeter det forkerte eller ej. Jeg savner også bedre overblik over dem der følger mig så jeg får en ide af hvad jeg skal tweete for at ramme dem bedre.

Men jeg har trods tidligere tiders skepsis nu alligevel været stor fan af Twitter de seneste par år. Twitter er et rigtig fedt medie, et always on medie. Det er på Twitter nyheder breaker først, det er på Twitter man fører lange dialoger med folk man aldrig har og sikkert heller aldrig møder og det er på Twitter man i løbet af få minutter kan få en masse værdifulde input til det spørgsmål man kaster ud i Twittersfæren.

Den glæde er dog sat på prøve pt. Jeg synes ikke jeg får noget værdifuldt ud af Twitter længere. Det handler egentlig mest om at svare på tweets. Jeg kan se at lidt over 1100 følger mig på Twitter, men jeg aner faktisk ikke hvorfor. Jeg aner ikke hvad de forventer at få ud af at følge mig. Hvis ikke man får et reply, en favourite eller et retweet så aner man jo faktisk ikke om ens følgere ser de tweets man smider ud på kontoen.

Jeg tror stadig på Twitter og jeg har sat mig for at Twitter skal blive værdifuldt for mig igen. Det starter med en oprydning blandt dem jeg følger og så handler det om i højere grad at sortere i den store mængde informationer der konstant deles. På dage som i dag hvor der er afslutningsdebat i Folketinget er det jo lige før man overvejer om Twitter overhovedet er værd at følge med på for andre end politikere og journalister. En lind strøm af tweets om at den ene fløj synes den anden fløjs politiker på talerstolen ikke kan tages seriøst og modsvar på det fra den anden fløj. Dage som i dag kan man ikke bruge Twitters egne apps eller Twitter på web til noget værdifuldt. Der mangler simpelthen de værktøjer som Facebook råder over til sortering i sit feed.

Twitter er fedt og det skal nok blive værdifuldt igen, også for mig.

Mine konkrete råd for at gøre Twitter værdifuldt:

  • Hent Tweetdeck så du bedre kan filtrere på de tweets du får i din strøm og ikke mindst kan slukke for bestemte emner. Tro mig, du vil sætte pris for det under eksempelvis X-Factor eller Melodi Grand Prix.
  • Overvej hvad du vil have af udbytte fra Twitter.
  • Lav en strategi for hvad du selv vil dele med andre på Twitter.
  • Vær kritisk med hvem du følger, det er vigtigt for din oplevelse af Twitter

Jeg har ryddet op i dem jeg følger, og skåret folk fra der kun spreder indholdsløse tweets som ingen værdi skaber for mig. Jeg mangler helt sikkert at følge nogen af de gode og så mangler jeg i høj grad at blive bedre til at sortere i emnerne. Så bliver Twitter fantastisk igen, også for mig.

For Twitter er værdiskabende, men det er i høj grad væsentligt at bruge mediet til netop det og ikke til alt det andet der ikke betyder noget.


Er Facebook indsatsen værd?

Vi hører jævnligt historierne om at brugerne flygter fra Facebook, at reach falder for indhold delt fra sider og at Facebook ikke længere er relevant at bruge.

Derfor kunne man også godt stille sig selv spørgsmålet om Facebook overhovedet er indsatsen værd længere?

Nu kræver det naturligvis at man overhovedet tiltror de historier særlig meget troværdighed. Historien om at brugerne flygter fra Facebook er i hvert fald falsk. Antal brugere stiger stadig. Jeg tror blot i højere grad at brugerne deler indhold på en anden måde nu end man gjorde før. Man er blevet mere bevidst om hvordan man bruger Facebook.

Det er givetvis også grunden til, at man som side ejer ikke oplever at have samme reach på sine opdateringer som man havde for bare et år siden.

Brugeradfærd ændrer sig, algoritmer tilpasses brugeradfærd. Content skal derfor også tilpasses den nye virkelighed.

Og dermed til tesen om at Facebook ikke er relevant at bruge længere og om det overhovedet er indsatsen værd.

Svaret er ja, bestemt. Og så kunne vi stoppe indlægget der. Men lad mig uddybe.

Det er inddiskutabelt at du fortsat finder den største volumen af brugere på Facebook. De værktøjer Facebook stiller til rådighed er efter min overbevisning det absolut stærkeste på markedet i forhold til at få sit budskab ud. Mulighederne for målretning, typen af opdateringer du har til rådighed og det analyseværktøj du kan bruge til at forbedre dine opslag er uden tvivl markedets stærkeste.

Men det kræver mere end bare strategi, annoncekroner og det rigtige content.

  • Det kræver din tilstedeværelse. Det kræver at du er der og at du hele tiden tænker over at være der.
  • Din tilstedeværelse på Facebook bliver kun en succes hvis du holder et højt engagement.
  • Du skal følge op, svare og kommentere på brugernes indlæg.
  • Du skal analysere dit contents performance og forbedre det til næste opdatering.
  • Du skal analysere brugernes reaktion på dit content og agere ud fra det.

Derfor er Facebook også suverænt det medie der tager mest tid at performe på. Men det er en tid du ikke bør gå på kompromis med. Det er en tid der er værd at investere fordi outputtet og mulighederne i forhold til den enorme brugerbase der er på Facebook er nøglen til din succes.

5 konkrete anbefalinger

  • Lav et kodeks for god opførsel på din side og moderer i henhold til det
  • Gør det til en vane at følge op, svare og inddrage brugerne i dit content
  • Sæt dig ind i hvordan Facebooks statistikmodul virker
  • Test dit content, find ud af hvad der performer bedst og hvornår
  • Hent og brug Pages Manager appen så du også mobilt er på og husk at Facebook har åbent 24/7

Min erfaring stammer naturligvis fra de mange politikere jeg har hjulpet med en aktiv tilstedeværelse på Facebook. Men det er min klare påstand at alle brancher skal tage Facebook alvorligt og sikre sig en aktiv og engagerende tilstedeværelse.

Brugerne er der, det skal du også være.